Den skjulte tråd

InstruktionPaul Thomas Anderson

MedvirkendeDaniel Day-Lewis, Vicky Krieps, Lesley Manville, Camilla Rutherford

Længde130 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen15/02/2018

Anmeldelse

Den skjulte tråd

6 6
Sømløs

Jeg faldt for alvor i punch-drunk love i Paul Thomas Anderson i 2002. Siden blandede vi blod og olie i hovedværket, “There Will Be Blood”. Men i de seneste 10 år er min kærlighed stivnet. P.T. ignorerede mig med kølig distance. Præcis som Daniel Day-Lewis gør med sin muse her i “Den skjulte tråd”, der er sømløs i sin kærlighed til kjoler og de folk, der skaber dem. For ligesom klæder skaber folk, så skaber P.T. Anderson nu igen stor kunst.

Til det formål er Daniel Day-Lewis tilbage som manden i midten. Igen i rollen som den kompromisløse ener, der gerne ofrer menneskene omkring ham for at nå målet. I “There Will Be Blood” blev den døvstumme søn sendt bort på bekostning af jagten på olie – denne gang er det kjoler over alt andet. Men også stor kærlighed og erotik i en film, hvor der kun er ét kys på munden. Det gør Vicky Krieps i rollen som den nye muse, Alma, sig fortjent til den aften, hvor hun hiver kjolen af en fed og fordrukken brud – ikke alle har fortjent at iføre sig en ægte Woodcock.

Reynolds Woodcock er nemlig en helt særlig mand. Det bemærker servitricen Alma, da han sætter sig ved et bord for at bestille morgenmad. Vicky Krieps’ fine og bleghvide kind bliver rød, som var hun blevet tævet med et bælte. Men det er hun ikke. Hun er smigret af hans opmærksomhed – det er den, som “Den skjulte tråd” handler om. Sammen med detaljerne. Han bestiller welsh toast med et porcheret æg på toppen – ikke for blødt. Bacon. Og scones med marmelade, ikke jordbær. Hindbær, foreslår hun. Han bestiller også nogle pølser og en kande sort te, lapsang. Kan hun huske det? Ja, siger hun. Han vil nemlig gerne beholde bestillings-sedlen, håndskrevet af hende. Scenen sitrer. Syet i støvet, nærmest tidløst kameraarbejde akkompagneret af Jonny Greenwoods klassiske piano.

For det her er ikke masseproduceret H&M. Det er håndsyet haute couture. At se “Den skjulte tråd” er som at bære et korset. Den arbejder i det skjulte, holder sig tilbage, ånder kun lidt. Altid elegant. Som Daniel Day-Lewis i første scene som den excentriske Reynolds med mor-komplekser syet ind i jakken. Han trimmer næsehår med en lille saks, inden han sirligt ifører sig de magenta-farvede strømper. Han er æstetiker med sans for det smukke – det samme kan siges om P.T. Anderson.

“Den skjulte tråd” er hans mest reserverede, mest forfinede. Minder mig lidt om Todd Haynes’ detalje-lækre “Carol”, der kyskt handlede om to kvinders kærlighed. Det gør det sådan set også her. Alma og den gammeljomfruelige søster, Cyril, kæmper om hans opmærksomhed. Det opdager Alma allerede på første date, der slutter hjemme i hans London-hus. Vil han noget? Ja, han viser sin fulde kærlighed – hun må prøve en kjole, søsteren tager mål. Små bryster, konstaterer hun. Alma er reduceret (eller forfremmet?) til en levende mannequin, der snart flytter ind på eget værelse – intet må forstyrre arbejdet, hvilket Alma da også får besked på, da hun spiser ristet brød for larmende ved morgenbordet. Shhh!

Paul Thomas Anderson afslører aldrig tråden. Komplekser fra mor, søster og mærkelige manier får ingen større forklaring, præcis som med oliekongen Daniel Plainview, der i stedet blev et symbol på fundamentet for USA – den rå kapitalisme. Reynolds Woodcock er den rå æstetiker. Skønheden over alt andet. En Anderson-model er igen højeste mode.

Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Reynolds Woodcock er en kunstner. Hans kunst er kjoler. De smykker kongelige, adelige, filmstjerner og i det hele taget det finere borgerskabs kvinder i 1950’ernes London – lejlighedsvis også fine gæster fra kontinentet. Men det er kjolen, der er værket.

Selv er han overbevist ungkarl, og der er bestandig udskiftning i hans muser, som alle må indordne sig under hans vaner og luner. Den eneste feminine konstant i hans liv er søsteren Cyril, der også er manager for hans kjoleimperium … Og selvfølgelig hans underdanige stab af syersker.

Men da Reynolds er taget på landet for at slippe for det ubehagelige drama, mens Cyril slipper af med hans sidste veninde, møder han den unge Alma. Hun serverer på et badehotel, hvor han spiser morgenmad, men hun fanger hans øje, så han inviterer hende på middag samme aften.

Bagefter tager han hende med hjem og prøver kjoler på hende. Hvad Reynolds ikke havde forudset i mødet med den unge Alma, er, at hun er en viljestærk kvinde og ikke lader sin kærlighed indordne under hans tilfældige luner.